Dine drømme taler til dig – lær at lytte

En temaaften om drømmearbejde

Dine drømme taler til dig – lær at lytte

En temaaften om drømmearbejde

Dine drømme taler – lær at lytte

En temaaften om drømmearbejde

Drømmen er sjælens kommentar til det bevidste liv – i symbolsk form.

Den er det ubevidstes
budbringer, som forsøger at gøre opmærksom på det, som jeg’et ikke vil eller kan forstå.

(C.G. Jung, Collected Works, vol. 7)

Lad dig guide af dine drømmes visdom

Denne aften er for dig, der er interesseret i dine natlige drømme og som gerne vil vide mere om drømmenes budskaber og potentiale for personlig vækst.

Hver eneste nat drømmer du fantasifulde drømme, der handler om det, der er vigtigst for dig lige nu. Drømmene tilbyder dig en symbolsk refleksion over dit liv, som du kan vælge at bruge bevidst til at opnå øget selvindsigt og livsinspiration.

Er du nysgerrig og har du lyst til at fordybe kontakten til dine drømme, så du kan få værdifuld livsvejledning fra dit eget indre?

Kom og hør mere om, hvilke muligheder dine natlige drømme tilbyder dig.

Aftenen byder på et oplæg om drømme og drømmearbejde.

Du inviteres indenfor i drømmenes farverige universer og skjulte budskaber – og du får konkret viden om, hvordan du kan begynde at pakke dine egne drømme ud, så de kan lede dig til en større forståelse af dig selv og pege på nye muligheder for livsudfoldelse.

Foredraget i overskrifter:

  • Nattens søvn, NREM og REM-søvn
  • Drømmenes funktion på et biologisk og psykologisk plan
  • Drømmen, en bro mellem det bevidste og det ubevidste
  • Drømmen, en vej til værdifuld livsvejledning
  • Drømmenes energetiske landskaber
  • Drømmenes kerneegenskaber
  • Det konkrete drømmearbejde
  • Drømmenes symbolik og tolkning
  • Arketyper og arketypiske drømme
  • Drømmenes længsel og potentiale

Træd ind i en værdifuld samtale med dit inderste – lyt til dine drømmes skjulte budskaber.

Efter oplægget vil der være tid til spørgsmål og en afrundende dialog.

Jeg kommer gerne til din by

Har du lyst til et personligt og levende foredrag om de fantastiske drømme, så kommer jeg gerne til din by.

Ring og hør mere på: 25141750

Anette Sølvig krops- og psykoterapeut i Aarhus

OM MIG

Anette Sølvig, f. 1974

Integrativ krops- og psykoterapeut, FaDP, Cand. arch.

Som psykoterapeut og menneske er jeg optaget af individets mulighed for at fordybe forbindelsen til sig selv og de skjulte indre ressourcer, der kan hjælpe den enkelte igennem hverdagslivets svære udfordringer og ind på et mere livsberigende spor.

Drømmearbejdet står mit hjerte nær. Jeg betragter drømmene som en altid tilstedeværende kilde til selvindsigt og personlig vækst. Igennem arbejdet med nattens drømme får vi indblik i de mange lag af bevidsthed, der gennemstrømmer vores menneskelige eksistens. Her får vi muligheden for at tage temperaturen på vores indre liv og modtage vejledning fra det inderste Selv, der kender os bedre, end vi kender os selv – så vi kan åbne os for nye muligheder og forbinde os med de kvaliteter, som vi længes efter at integrere mere fuldt ud i vores liv.

Min tilgang til arbejdet er oplevelsesorienteret og funderet i tanken om, at drømmeren altid er eksperten i sin egen drøm.