Drømmearbejde i Aarhus

Dine drømme taler til dig – lær at lytte, så de kan guide dig og berige dit hverdagsliv.

Drømmearbejde i Aarhus

Dine drømme taler til dig – lær at lytte, så de kan guide dig og berige dit hverdagsliv.

Drømmearbejde i Aarhus

Dine drømme taler til dig. Lær at lytte, så de kan guide dig.

Dreams are impartial, spontaneous products of the unconscious psyche, outside the control of the will.

They are pure nature; they show us the unvarnished, natural truth, and are therefore fitted, as nothing else is, to give us back an attitude that accords with our basic human nature.

( C.G. Jung )

Hvorfor arbejde med drømme?

Vores natlige drømme er en fantasifuld scene, hvor vi dels bearbejder de livsoplevelser, som fylder i vores bevidste vågne timer, og dels får muligheden for at udtrykke og regulere den følelsesmæssige stress, som hverdagslivet byder os.

Men vores drømme kan også hjælpe os i kontakt med sindet ubevidste indhold, så vi kan få uddybende indsigt i de problematikker, der udspiller sig i vores hverdagsliv – og i vores relation til os selv og andre. Ofte peger drømmene på en løsning, en ny mulighed eller en ressource, som vi med fordel kan integrere i vores liv.

I min verden er drømmene derfor en evig kilde til værdifuld og altid tilgængelig livsvejledning ligesom de er en kilde til integration og personlig vækst.

Hvad viser drømmene dig?

Drømmene tilbyder dig en kontinuerlig symbolsk og metaforisk refleksion over din livsproces og dine livsoplevelser.

Din drømmeverden kan ses som en terapeutisk arena, hvor du:

  • udtrykker dig selv, dine dybereliggende overbevisninger og dine følelser
  • får indblik i de ubevidste mønstre, der virker ind på dine bevidste tanker og adfærd
  • afprøver nye mestringsstrategier og forbereder dig til kommende styrkeprøver
  • møder dine ubevidste behov, ønsker og ambitioner
  • bliver præsenteret for skjulte indre ressourcer
  • bliver præsenteret for nye muligheder og nye kreative tilgange til problemløsning

Drømmene kommer ofte med et meget præcist billede af, hvor du står i livet lige nu – hvilke temaer du arbejder med og hvilke løsninger, der ligger lige for.

Drømmearbejdet

Arbejdet med en drøm handler om meget mere end tolkningen af drømmens symboler og metaforer.

Drømmearbejdet er en åben og levende proces, hvor du får mulighed for at arbejde fænomenologisk med din drøm. Hvad oplever du, når du er i kontakt med drømmebilledet, symbolet eller energien? Hvilken udfordring og hvilken længsel mærker du? Hvad er drømmens dybereliggende budskab? Hvad vil den dig og hvorfor kommer den til dig netop nu?

Selve arbejde foregår i en vekselvirkning mellem:

  • tegning af drømmens primære scenarie eller symboler
  • udforskning af umiddelbare associationer og indre billeder
  • kropsopmærksomhed og fænomenologisk udforskning
  • aktiv imagination

Du er eksperten i din drøm

Din drøm skal mærkes, udforskes og tolkes af dig. Har du lyst for at dykke ned i en drøm på egen hånd, kan du sagtens få hjælp af en symbolordbog eller et drømmeleksikon. Men dit svar på symbolets eller drømmens betydning må mærkes indefra. Det er vigtigt, at det du læser ’ringer sandt ind’ og at det giver mening i relation til dit liv i øvrigt.

Drømmens længsel

I drømmenes landskaber kan du opleve, at du:

  • støder på forhindringer
  • er tæt på at opnå noget
  • leder efter noget
  • bestræber dig på noget
  • flygter fra noget
  • kæmper mod noget…

Her bliver du konfronteret med en udfordring eller en forhindring, som du oplever i det virkelige liv og som du ville ønske, at du kunne overvinde.

Drømmen peger dermed også på din længsel og de ubevidste behov, ønsker, ambitioner eller indre kvaliteter, som du længes efter at omfavne.

Med én og samme stråle lyser drømmen på din skygge og dit potentiale – den lyser vejen op til integration og frigørelse.

Hvordan husker jeg mine drømme?

Et par råd til dig, der gerne vil blive bedre til at huske dine drømme:

  • skab en rolig aften, der nærer den gode søvn
  • fortæl dig selv inden indsovning, at du gerne vil huske og arbejde med din drøm
  • ha’ notesbog og blyant ved sengen (eller en diktafon)
  • når du vågner, kan du med fordel blive liggende i den samme stilling, mens du gennemgår din drøm
  • herefter skriver du drømmen ned, mens den er frisk i erindring (eller indtaler den)

OBS! Det er vigtigt, at du værner om din indlevelse, ved at skrive/tale i nutid.

Har du lyst til at arbejde med dine drømme?

Få glæde af det store potentiale for vækst, der gemmer sig i dine natlige drømme.

Jeg tilbyder sessioner til drømmearbejde, 850 kr. for 80-90 min.

Ring på: 25141750

eller book en tid herunder:

Anette har gennem mange timer hjulpet mig med at udvide og forstå mit indre liv.

Det har skabt klarhed og det har lært mig at forstå, hvad der lever i mig og hvordan jeg kan tage hånd om det.

Anettes stærke faglige fundament har skabt ro og tryghed, men mest af alt har jeg lænet mig ind i hendes rolige, varme og nysgerrige nærvær. Hun møder mig altid med fuld respekt for mine oplevelser og den jeg er.

Anette har mine varmeste anbefalinger.

T.S.