Foredrag fra hjertet

Om at mestre livet i tider med modgang og vende livskrise til personlig kraft.

Foredrag fra hjertet

Om at mestre livet i tider med modgang og vende livskrise til personlig kraft.

Foredrag

Når livskrisen gemmer på gammel smerte – vejen gennem mørket og ind i livet.

Foredraget bidrager med

  • oplivende håb til det bankende hjerte
  • hjælp til at opnå en større forståelse for din nutidige krise og den bagvedliggende smerte
  • effektive veje til genopbygning af dit fundament af indre tryghed, ro og tillid
  • effektive veje til genopbygning af den gode energi
  • inspiration til at vokse ind i øget autenticitet, bedre kommunikation og mere nærvær i relationer
  • inspiration til at vokse ind i accept, handlekraft og sund selvledelse
  • inspiration til at gå ind i din næste del af livet med fornyet styrke, vitalitet og livsglæde

De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i livet udfordrende livsomvæltninger som tab af nære relationer, tab af job, skilsmisse, sygdom eller andet. For en del mennesker udløser livsomvæltningerne så voldsom indre uro og psykisk lidelse, at der er tale om en dyb eksistentiel krise.

Når krisen overvælder os, kan vi opleve, at den sunde livsgnist slukkes. Vi kan føle, at vi drukner i livets hvirvelstrømme, og værst af alt – vi kan opdage, at vi har mistet den dybe forbindelse til os selv.

Hvordan hjælper vi os selv med at genfinde balancen i en tid med oprørte vande og hvordan kan vi bruge vores livskrise som løftestang for livsfornyelse?

Disse spørgsmål stiller jeg skarpt på i dette foredrag, der tager udgangspunkt i min egen vandring gennem livskrise og alvorlig stress. En krise, der viste sig at gennem på en gammel smerte – et tidligt tab – og det blev tydeligt, at krisen midt i livet i høj grad var født af ’gammel’ stress og uforløst sorg.

For mange mennesker vil den nutidige krise have rødder tilbage til den tidlige erfaringsdannelse – de mest vanskelige udfordringer i barndommen og/eller ungdommen. Vejen igennem krisen kan derfor indebære et møde med de gamle lag – den tidlige smerte og de aftryk fra tidlige jordskælv, der i nutid lever i kroppen, nervesystemet og i sindet.

Når krisen rammer, kalder livet for alvor på vores mod og villighed til forandring. Kalder på, at vi begynder at opdage os selv, vores indre liv og de sandheder, som vi måske i årevis har forsøgt at undgå – så vi kan træde ind i livet på en mere autentisk måde med god kontakt til vores krop, vores følelser og hjertets indre kompas. Herfra kan vi fatte mod til at handle fra det allermest levende, kærlige og begejstrede sted i os.

Foredraget har fokus på bevidsthed, selvforandring, trivsel, kommunikation og sund selvledelse. Igennem dette foredrag ønsker jeg at gøre op med de tabuer, som barndommens lidelse og det voksne menneskes sårbarhed kan være forbundet med. Lad os møde hinanden med åbne hjerter, udveksle i berigende fællesskaber, vokse os stærkere sammen – grine og græde sammen over livets genvordigheder og lyksagligheder.

GÅ IGENNEM SÅRET OG IND I DINE TALENTER’ (citat, ukendt)

Ønsker du, at jeg kommer ud til din kirke, virksomhed, arbejdsplads, forening eller institution, så ring gerne på: 25141750