“
The body is like the ocean, rich with hidden treasures.
Open your inmost chamber and light its lamp.
( Mirabai )
Kropsterapi
Få hjælp til at genskabe den dybe kontakt.
Kropsterapi kan være en særlig god behandlingsform for dig, der er blevet vant til at leve dit liv fra hovedet og som, i mere eller mindre grad, har mistet den dyrebare kontakt til din krops vitaliserende sanser og følelser.
Din krop er et imponerende stort og sammensat sansesystem, der husker dine utallige møder med verden og alt levende omkring dig.
Disse mange møder sætter sig som en indre erfaringsdannelse med forskellige nuancer af velbehag og ubehag i kroppens implicitte hukommelse og bliver til en ordløs information, der ligger til grund for de relationelle og psykologiske mønstre, der på et ubevidst plan styrer din adfærd i hverdagen.
Når du er kommet til at forlade din krop, og den dybe kontakt til dig selv, ligger der ofte en psykologisk/relationel smerte bag. Noget, du har erfaret, har affødt så ubehagelige indre tilstande og følelser, at du har været nødsaget til at afskære dig fra den sunde kontakt.
Måske kan du genkendende nogle af disse tegn:
- Jeg bliver ofte stresset uden nødvendigvis at vide hvorfor.
- Jeg oplever uforklarlig og ’irrationel’ angst eller ængstelse.
- Jeg stempler ofte ud af kontakten til mig selv og andre – føler mig ’ved siden af mig selv’.
- Jeg oplever mange bekymringstanker og kritiserer ofte mig selv.
- Jeg har svært ved at trække vejret dybt og frit.
- Jeg føler mig udbrændt og udmattet – nærmest helt grundtræt.
- Jeg oplever nedtrykthed og føler mig følelsesforladt.
- Jeg svinger i mit humør. Jeg er ofte irriteret. Har en tendens til at ville kontrollere de svære følelser, men jeg overvældes og eksploderer indimellem i vrede/raseri.
- Jeg oplever urolig søvn og/eller søvnløse nætter.
- Jeg oplever fordøjelsesproblemer.
- Jeg mærker spændinger i hofter, underliv, ryg, mellemgulv, nakke, hals og/eller kæbe.
Kropsterapi og traumer
Dine mange livsoplevelser påvirker dit nervesystem, din krop, din biokemi og din hjerne – og din krop har det med at huske alt det, du gerne vil glemme.
Når vi som børn og unge erfarer tab, chok, traumer og følelsesmæssige svigt, kan det påvirke vores udvikling på lang sigt. Den tidlige overvældelse kan følge med os ind i voksenlivet og forårsage lidelse som stress, angst, depression, PTSD m.v.
Et traume er en følelsesmæssig overvældende oplevelse, som vi ikke har været i stand til at integrere i vores krop og sind på en hensigtsmæssig måde. Denne oplevelse placerer sig som et energetisk aftryk i kroppen og i nervesystemets hukommelse (hjernestammen, lillehjernen og den limbiske del af hjernen) for at sikre fremtidig agtpågivenhed og beskyttelse overfor lignende ubehagelige oplevelser.
Det kropsterapeutiske arbejde sigter efter at hjælpe dig i forbindelse med dette energetiske aftryk og den del af hjernen, hvor dine ’traumeprogrammer’ er lagret, så du kan forløse og integrere energien på ny. Det er altså det kropslige aftryk efter hændelsen (den kropslige oplevelse i nuet), der er det væsentlige i arbejdet og ikke selve hændelsen (det der skete i fortiden).
Det kropsterapeutiske arbejde
I det kropsterapeutiske arbejde bliver du nænsomt guidet og støttet til at gå ind i et sansende møde med din krop og din krops ordløse information, så du kan få hjælp til at forløse din smerte og bevæge dig ind i den forandring, som du længes efter.
I det kropsterapeutiske arbejde er der fokus på:
- At genskabe forbindelsen til din krop og dit følelsesliv
- At forløse energetiske aftryk efter chok og traumer
- At forbedre nervesystemets fleksibilitet og din evne til selvregulering.
I arbejdet bliver du guidet til at mærke din krops sansninger, dine oplevelser af behag/ubehag, dit åndedræt, den energetiske fornemmelse, den indre stemning, dine følelser, indre billeder, lyde, dufte, bevægelser, rytme, tempo, temperatur m.v.
Du bliver inviteret til at møde din krop og dine følelser, før du vandrer ind i en mental forståelse og accept af den problematik, som du arbejder med. På den måde vil der altid opstå samklang mellem din krops oplevelse og din mentale forståelse af ’det oplevede’.
Det kropsterapeutiske arbejder foregår både siddende i stolene, stående eller liggende (du har dit tøj på). Trygheden i rummet er helt essentiel og de terapeutiske interventioner afstemmes efter dit behov.
I kropsterapien får du mulighed for at arbejde med dit følelsesliv (din evne til at mærke, afkode, rumme og forvalte dine følelser), dine grundbevægelser (det at række ud, at tage imod, sige stop, give omsorg) og temaer som: overgivelse, behov, grænser og kroppens oplevelse af retten til at eksistere.
Mange klienter er udfordret af ubalance i nervesystemet, hvilket kan udtrykke sig som stress, angst, depression, udtrætning, forstoppelse, søvnløshed, diarre, indre uro m.v. Løbende får du redskaber, der hjælper dig med at forbedre din evne til selvregulering (åndedrætsøvelser, nærværstræning/mindfulness-øvelser og vagusstimulerende øvelser).
Har du behov for at genoprette din indre balance?
Søvnløshed, stress, angst og depression er alle tegn på et overbelastet nervesystem.
Få hjælp, så du kan lære at lytte til din krop og blive bedre til at regulere dig selv.
Jeg tilbyder en halv times introsamtale på klinikken for kun 200 kr., så du kan møde mig og mærke efter, om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Ring på: 25141750
Du er hjertelig velkommen.
“
Anette har hjulpet mig med at håndtere min stress og livskrise. Hun har hjulpet mig med at forstå, hvorfor min krop reagerer som den gør og at det handler om noget andet og mere, end jeg troede. Jeg har lært meget om mig selv. Jeg er blevet bedre til at mærke mig selv og træffe gode valg, så jeg har fået mere overskud og glæde i mit liv. Dejligt for mig og dejligt for min familie. Jeg kan varmt anbefale et forløb hos Anette.
M.S.