Smerten kalder os til indre arbejde.

Når vi midt i livet lander i livskrise og udfordrende tilstande af stress, depression, angst, udbrændthed mv., har vores livskvalitet ofte været under pres i adskillige år forud for den nutidige krise.

De fleste af os ved faktisk godt, at vi i mange henseender har levet livet på en uhensigtsmæssig måde. At vi i lange perioder har haft for travlt, at vores indre liv er forurenet af negative tanke- og følelsesstrømme, og at vi har mistet nærværet til os selv og andre. Vi mærker vores mistrivsel, men livet foregår i så hæsblæsende et tempo, at den ene dag tager den anden og vi fortsætter med at negligere vores lidelse dag efter dag… måned efter måned. Måske ved vi heller ikke, hvad vi skal stille op for at hjælpe os selv et bedre sted hen. Med tiden bliver smerten mere og mere insisterende i forsøget på at vække os til selverkendelse og livsforandring.

Når smertekroppen og vores lidende sind for alvor larmer, tvinges vi til at sætte farten ned, og der under larmen – fra vores indre ubevidste ocean – kalder selvet. Som en indre ordløs stemme, der indgyder os håb og lader os vide, at der rent faktisk er en anden vej at gå og en mere fyldestgørende måde at være i livet på. En bittersød længsel, der kalder os til handling.

I et parløb med hinanden bliver smerten og længslen vores stærkeste motivation for at påbegynde den indre rejse.

Den indre rejse tager sig forskellig ud fra menneske til menneske og farves bl.a. af den enkeltes temperament, personlighed, unikke livshistorie, indre ressourcer og støttende netværk. Dog er der nogle arbejdsområder, som de fleste kommer til at berøre indledningsvist:

At komme ud af det oprørte hav og ind på land

Når vi befinder os i en livskrise, kan det føles som at være fanget i et oprørt hav, hvor vi uforvarende bliver kastet rundt af livets bølger. Vi kan have svært ved at mærke os selv og svært ved at finde en meningsfuld retning. Et vigtigt skridt på vejen er at anerkende krisen og acceptere at livet lige nu er ganske overvældende, frustrerende og forvirrende. Herfra kan vi opleve fornyet ro i det, der nu engang er og begynde at tage ansvar for os selv – søge den hjælp og støtte, som vi har behov for.

En tid med indre oprørte vande kan vidne om, at vi har mistet den dybe forbindelse til os selv. De indledende øvelser handler for mange om at begynde at sanse indad og genforbinde os med de følelser, sansninger og aftryk af livsoplevelser, som vi vedvarende forsøger at flygte fra – og som derfor skaber lidelse i vores liv. At udvikle vores indre øre, så vi kan begynde at lytte til kroppens fortællinger og budskaberne i de udfordrende indre tilstande.

På den måde bliver det muligt at bane vejen for øget selvindsigt og en dybere forbindelse til os selv på godt og ondt – så vi lidt efter lidt kan slutte fred med alt, hvad vi er og gå ind i livet som mere hele og autentiske mennesker.

At give plads til den søgende arketype og bryde erkendelsesblokaden

Vores lidelse vil vi allerhelst være foruden, men den kan hjælpe os med at vække vores indre søgende arketype, så vi mærker en fornyet drivkraft til at søge sandheden om os selv og den virkelighed, som vi er en del af.

Som en kærkommen ledsager på rejsen repræsenterer den søgende arketype vores grundlæggende behov for at søge efter mening, formål og retning. Den er vores indre opdagelsesrejsende, der åbent, nysgerrigt og videbegærligt stiller spørgsmål og søger svar. En eventyrlysten del af os, der står i dyb forbindelse med vores indre visdom, vores intuition og vores evne til at udforske de almenmenneskelige eksistentielle vilkår. Den driver os til ville vide mere og til at gå dybere ind i tingene. Som en indre sandhedsøgende kraft i os, kan den hjælpe os med at bryde vores erkendelsesblokering, så vi kan gå bagom det forsvar, som vi i tidernes morgen kom til at skabe som et værn mod afvisning, frygt og smerte – og som en tilpasning til den flok, vi blev en del af.

For mig har den fordybende indre rejse været helt og aldeles nødvendig, for at jeg kunne stå stærkere, mere autentisk og mere omsorgsfuldt i livet… men den er også den største kærlighedsgave, jeg har givet mig selv og de mennesker, jeg elsker.

Jeg er så opløftet over, hvordan vores bevidsthed kan hjælpe og guide os indefra, så vi kan sætte energi i bevægelse og begynde at skabe den forandring, som vi ønsker os.

Og ja, bevidstheden arbejder relativt langsomt. Ting tager tid og processen kræver da også en god portion tålmodighed, viljestyrke og en vedvarende indsats. Men med mange små skridt kan vi gradvist bevæge os ud af det oprørte hav og finde en vej fremad, der føles mere tryg, stabil og livsberigende.

Må livets vinde støtte dig på din personlige rejse.