Krops- & psykoterapi
Hjælp til dig, der oplever psykisk smerte som stress, angst, depression, mindreværd eller livskrise… eller dig, der gerne vil blive bedre til at forstå dig selv og vokse som menneske.
Den integrative terapi arbejder i krydsfeltet mellem krop og sind.
Den er målrettet dig, der søger en dybere forbindelse til din krops fortællinger, dine følelser, dit indre liv, dine indre ressourcer og de dyrebare relationer, som du er en del af.
Få hjælp til at skabe en bedre balance i livet som helhed!
ANETTE SØLVIG psykoterapi
tilbyder terapi, undervisning og inspiration til din heling og livsfornyelse.
En del voksne danskere oplever en eller flere gange i løbet af livet at stå i en psykisk smerte, der kalder på vågen opmærksomhed og mod til livsfornyelse.
Når smerten overvælder os, kan vi opleve, at den sunde livsgnist slukkes. Vi kan føle, at vi drukner i livets hvirvelstrømme, og værst af alt – vi kan opdage, at vi har mistet den dybe forbindelse til os selv.
Herfra synes livet ofte meningsløst og vi kan opleve symptomer som søvnløshed, indre uro, ængstelse, forvirring, nedtrykthed m.v.
Når den smertefulde tilstand sætter ind, bliver vi for en stund tvunget til at stoppe op og kigge indad. Mange spørgsmål melder sig:
- Hvorfor er jeg havnet i denne situation?
- Hvordan genfinder jeg min tryghedsfølelse, min tillid og min livsglæde?
- Hvem er jeg?
- Hvad er livet egentlig for en størrelse og hvad vil jeg med det?
- Hvad er mit bidrag til fællesskabet?
Der er et utal af måder at være menneske på og et utal af måder at være i smerte på. Dog vil der ofte være nogle fællesnævnere. For en del mennesker har den nutidige smerte rødder tilbage til den tidlige erfaringsdannelse – de mest vanskelige udfordringer i barndommen og/eller ungdommen. Vejen igennem krisen kan derfor indebære et møde med de gamle lag – den tidlige smerte og de aftryk fra tidlige jordskælv, der i nutid lever i kroppen, nervesystemet og i sindet.
Jeg hjælper voksne mennesker med at fordybe forbindelsen til det indre rige af ubevidst information – kroppens fortællinger, ubevidste tanke- og handlemønstre, følelseslivet, autentiske kvaliteter og udtryksmåder – hele grundlaget for at vokse ind i et sundt og stærkt personligt lederskab. Et lederskab, der vokser frem indefra, når vi kender os selv og har adgang til vores sande værdier, vores idealer og det autentiske indre kompas – den indre klarhed.
Når vi begynder at forstå vores dybereliggende mønstre og mærke, hvem vi er, bliver vi i stand til at træffe sundere livsvalg, der beriger os selv og den helhed, som vi er en del af.
Få hjælp til at vende din smerte til fornyet livskraft gennem kropsforankret psykoterapi og langsigtet personlig udvikling.
“
Anette har gennem mange timer hjulpet mig med at udvide og forstå mit indre liv.
Det har skabt klarhed og det har lært mig at forstå, hvad der lever i mig og hvordan jeg kan tage hånd om det.
Anettes stærke faglige fundament har skabt ro og tryghed, men mest af alt har jeg lænet mig ind i hendes rolige, varme og nysgerrige nærvær. Hun møder mig altid med fuld respekt for mine oplevelser og den jeg er.
Anette har mine varmeste anbefalinger.
T.S.
Anette Sølvig
Jeg er uddannet integrativ krops- og psykoterapeut, og arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut.
Jeg arbejder i en vekselvirkning mellem samtaleterapi og kropsterapi. Altid afstemt efter den enkeltes særlige behov og ønsker.
Som terapeut er jeg optaget af, at hjælpe mennesker til at:
- fordybe kontakten til kroppen og kroppens indre ressourcer
- søge under smerten og vandre ind i læring, vækst og mere sand livsudfoldelse
- styrke selvomsorg og selvaccept
- styrke forbindelsen til kernen og hjertets nærvær
Jeg tror på, at vi hver især rummer de indre svar og selvregulerende kræfter, som vi har behov for, så vi kan opnå en bedre balance i vores indre psykologiske kredsløb. Vi kan alle blive bedre til at mobilisere vores indre ressourcer, så livet bliver båret af en mere fri og skabende livsudfoldelse.

Smerten kalder os til indre arbejde
Smerten kalder os til indre arbejde. Når vi [...]
Dit skatkammer af ubevidst information
Dit indre skatkammer af ubevidst information. Vores sind [...]
Fem trædesten til din livsfornyelse.
Fem trædesten til din livsfornyelse. Er du der, [...]